Saint-Gobain Weber er verdens største cementproducent og de kontaktede Postwork med ønske om en række undervisningsfilm til en ny gør det selv platform.
OPGAVEN: UNDERVISNINGSFILM FOR WEBER SAINT-GOBAIN
I en række indledende møder blev vi præsenteret for hele konceptet omkring Saint-Gobain Webers nye online-platform. De var nået langt med udarbejdelse af layout og hele strategien var på plads, men folkene hos Saint-Gobain Weber ville gerne have sparring og idéudvikling til de ønskede undervisningsfilm i forhold til indhold, værtens tone-of-voice, klipperytme, stil og længde. Samtidig ønskede de at finde en producent af undervisningsfilmene fremadrettet. Udfordringen var, at filmene skulle appellere bredt og kunne forstås af alle. Samtidig skulle videoerne på én gang vise, hvor enkelt det er at bruge Saint-Gobain Webers produkter samtidig med, at man fik detaljeret information om, hvordan visse arbejdsopgaver skulle udføres. Undervisningsfilmene skulle være faktuelt forankret og professionelt udført med en vært, der var behagelig og troværdig, og der skulle ikke være tvivl om, hvem afsenderen var.
LØSNINGEN: SÅDAN GJORDE VI
Sammen med folkene hos Saint-Gobain Weber testede vi konceptet og værten gennem en dags prøveoptagelser og undervisning, hvilket fik afdækket en række udfordringer ved selve optagelserne som vi således kunne få på plads inden de endelige optagelser startede nogle uger senere. Vi arbejdede med tone-of-voice, kropsholdning og fremtoning med værten og præsenterede Saint-Gobain Weber for forskellige måder at arbejde med billederne på, som bla. betyder at der er 'liv' og bevægelse i alle billeder. Ved at benyttede os af forskellige typer linser, kan seerne komme helt tæt på under udførelsen og næsten blive en del af arbejdsopgaverne. I de første film benyttede vi både kamera på skinner, fotograf på rulleskøjter og steadycam og de flotte billeder blev efterfølgende redigeret og color-graded inden der kom grafik på.
UNDERVISNINGSFILM - OGSÅ FOR DIN VIRKSOMHED
Saint-Gobain Webers undervisningsfilm er blot nogle af de mange instruktionsvideoer og undervisningsfilm, som Postwork har lavet. Se flere af vores produktioner her.
Måske kunne du også bruge en undervisningsfilm i din markedsføring? En undervisningsfilm kan fx være et aktivt element på din hjemmeside, der samtidig bringer et portræt af din virksomhed, brander den, eller måske viser reklamer for dine produkter, og her kan vi hjælpe dig.
Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig videre. Du finder vores kontaktoplysninger her.