KUNDE CASES

LÆS OM NOGLE AF VORES
PRODUKTIONER HER

EDC Mæglerne ønskede en kombineret salgs og brandingfilm som skulle lægge op til at en liebhaverbolig på Amager, var så stort et  tilløbsstykke, at den var værd at skynde sig ud for at se den, inden den var væk.

OPGAVEN: VIDEO FOR EDC SAUER BERG & TERNDRUP

EDC havde en idé om at man kan skabe branding og opmærksomhed omkring salg af visse typer boliger, hvis man udnytter video i kombination med de sociale medier. De ønskede en film hvor to personer så et godt tilbud online og begge hastede til en adresse på Amager. Filmen skulle 'tease' for at det var en udsøgt bolig. Man skulle aldrig se selve boligen i filmen men skabe en mystik omkring boligen som kunne få nysgerrige velhavere ud og se boligen med egne øjne, og derved gavne salget. Selve filmen så EDC som en historie fortalt med en hæsblæsende jagt gennem København og de spurgte os til råds om typer af scener som kunne underbygge filmideen. Sammen med mæglerne hos EDC fik vi på få dage et storyboard på plads og påbegyndte planlægningen af optagelserne.

LØSNINGEN: SÅDAN GJORDE VI

EDC stillede med aktører og props som f.eks. motorcykel, speedbåd og Tesla. Postwork videoproduktion mødte op med to fotografer, drone, 2 biler proppet med udstyr og to instruktører. I to hold fulgte vi de to aktører gennem Københavns trafik, og fik lavet alle optagelser på en enkelt dag. Undervejs var det mange gange udfordrende at lave optagelserne der blandt andet foregik i myldretiden og der skulle tænkes hurtigt når vi var kørende mellem andre biler på vejene i København. I alt var der 14 aktører og teknikere fordelt på de to hold og optagelserne tog 10 timer alt i alt. Efterfølgende blev spottet redigeret, fik underlægningsmusik, grafik, effekter som lensflares og grading på. Fra start til slut tog det tre en halv uge at producere spottet og har efterfølgende været et af de mest sete EDCspots på de sociale medier nogensinde.

VIDEO - BLIV SET OG HØRT ONLINE

EDCs video er blot en af de mange video- og profilfilm, som Postwork har lavet. Se flere af vores produktioner her.

Måske kunne du også bruge en video i din markedsføring? En video kan fx være et aktivt element på din hjemmeside, der samtidig bringer et portræt af din virksomhed, brander den, eller måske viser reklamer for dine produkter, og her kan vi hjælpe dig.

Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig videre. Du finder vores kontaktoplysninger her.